Bananbrød med dobbelt chokolade
Denne opskrift passer til 10-12 personer
Bananbrød, en nyklassiker, som det virkede som om, at der blev bagt på daglig basis rundt omkring i hele landet under Corona.
Men prøv den i en mørkere udgave med dobbelt op på choko!
Ofte ender mine bananer derhjemme med at blive overmodne og kedelige. I stedet for at smide dem ud, skræller jeg dem og lægger dem i en frysepose. Når der er nok frosne bananer, kan jeg bage noget lækkert! Jeg plejer også at finde overmodne bananer til en god pris i det supermarked, hvor jeg normalt handler.
Bananbrød med dobbelt chokolade
Forberedelse: >20 minutter
Bagetid: 60 minutter
I alt: >90 minutter
Ingredienser
Denne opskrift passer til ca. 10-12 personer
150 g. banan, gerne overmoden
60 ml. smagsneutral olie, kokos eller solsikke
100 g. skyr
2 æg M/L
180 g. havremel
120 g. brun farin
5 g. bagepulver
5 g. Xhantan Gum
Salt
50 g. kakao, usødet
100 g. chokoladestykker/chokoladeknapper
+ 30 g. til topping - jeg brugte lidt hvide, og lidt mørke.
evt. en banan og saften fra en halv citron til topping (kan udelades).
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 grader.
Beklæd en form med bagepapir. Jeg bruger en rugbrødsform.
Bland alle de våde ingredienser.
Bland alle de tørre ingredienser.
Vend det tørre i det våde.
Vend 100 g. chokoladestykker i.
Kom dejen i formen.
Drys med 30 g. chokoladestykker.
Kom evt. en banan, som du har flækket på langs oven på, og klem saften fra en halv citron ud over. Saften fra citronen virker som solcreme for bananen og gør, at den ikke bliver brun.
Bag bananbrødet ved 180 grader almindelig ovn i ca. 60 min.
Vent til kagen er helt kold. Det er det sværeste. Hvis du skærer kagen inden den er helt kold, bliver det noget gratværk.
Tips og opbevaring:
〰️ Brug din yndlingschokolade: mørk, lys, hvid. Hvide chokoladeknapper på toppen giver en karamelliseret smag.
〰️ Bananbrødet holder sig frisk i 3-4 dage i en tætsluttende beholder på køkkenbordet.
〰️ Bananbrødet kan fryses. Tag det fra frost og lun det inden det nydes.
〰️ Prøv at rist en skive bananbrød på brødristeren og spis det med peanutbutter.