Cookies med chokolade

Denne opskrift passer til 15 stk.

Supernemme, sprøde, chewy, karamelliserede, chokolade overloadede cookies. Hvem kan ikke li’ det? Min udgave af kage-klassikeren indeholder få ingredienser, og du kan loade dem, med din yndlingschokolade. 

Her er en udgave med min guilty pleasure nr. 1: dragé-chokoladeæg. Den sprøde sukkerskal og den knasende chokolade, det holder jeg af. Men du kan sagtens bruge alt fra bagefaste chokoladeknapper til en plade Marabou med Daim hakket i passende stykker.

Cookies med chokolade

Forberedelse: >20 minutter

Bagetid: 15 minutter

I alt: >2t. 40 minutter*


Ingredienser

Denne opskrift passer til ca. 15 stk.


  • 120 g. smeltet smør

  • 200 g. brun farin

  • 1 æg M/L

  • 50 g. lyst GF mel, f.eks. rød Finax

  • 160 g. GF havremel

  • 15 g. vaniljesukker

  • 5 g. flagesalt

  • 5 g. bagepulver

  • 150 g. chokolade, hakket eller i knapper.

  • 150 g. pynt: grofthakket chokolade efter ønske.


Fremgangsmåde

Smelt smørret.
Rør brun farin og det smeltede smør sammen.
Kom ægget i.
Tilsæt alle de andre ingredienser, undtagen chokolade og chokolade til pynt.Når cookiedejen er ensartet, tilsættes chokoladen.
*Stil cookiedejen på køl i min. 2 timer. Gerne natten over.
Tril dejen i kugler á ca. 40-50 g.
Pynt med chokolade.
Bag i 13-15 minutter ved 170 grader varmluft.
Køl dem på en rist, og nyd duften. 
Vent gerne 1 minut før du flytter cookiesene fra bagepladen til en rist, da de er meget skrøbelige, når der er brandvarme. 
Nyd dine cookies lune eller kolde.

Tips og opbevaring

〰️ Jeg bruger en røremaskine og en k-spade til at ælte min cookiedej. Men du kan sikkert også gøre det med en dejkrog eller i hånden.
〰️ Jeg bruger halvt om halvt Callebaut 811, som er 54,5%, og den søde, karamelliserede Gold chokolade fra Callebaut i denne opskrift, fordi mine chokoladeæg, som jeg brugte til pynt her, var lys chokolade. Hvis chokoladeæggene havde været mørke eller hvide, ville jeg bruge andre chokolader i dejen, så man får et miks af chokoladesmage. Men det er jo smag og behag.
〰️ Opbevar dem i en lufttæt beholder - de er gode i mange dage, hvis de ikke bliver spist med det samme.
〰️ De kan fryses. Både bagte og “rå”.
〰️ Server dem med en kugle is mellem, som den perfekte hjemmelavede is-cookie-sandwich. 

Forrige
Forrige

Chokoladefudge

Næste
Næste

Millionaries shortbread