Marmorfudge

Denne opskrift passer til ca. 20 stk.

Fudge er en slags karamel. Sådan en af den slags, som smelter på tungen og som tager enhver konfektskål eller slikfad til det næste niveau. 

Der findes rigtig mange forskellige slags opskrifter på fudge. Det her er min variant, og den udgave, jeg synes, er den nemmeste, fordi det ikke kræver et termometer til at bekræfte, at massen opnår en bestemt temperatur. 

Min udgave er med masser af chokolade i, fordi jeg synes, det bidrager til en ekstra fyldig smag. Til ingens overraskelse. 

Jeg har i denne marmor-udgave brugt Gold Chokolade fra Callebaut, som du kan finde online. Men ellers fungerer Amber chokolade også rigtig fint, det har jeg ofte set i velassorterede supermarkeder. Og skulle du have behov for at kaste dig over denne super nemme no bake opskrift i en snæver vending, kan du udskifte Gold chokoladen med en mælkechokolade.

Marmorfudge

Forberedelse: >30 minutter

Køletid: 2 timer

I alt: >2 t. 30 minutter


Ingredienser

Denne opskrift passer til ca. 20 stk.


  • 250 g. hvid chokolade

  • 250 g. Gold/amber chokolade

  • 2 x 40 g. smør 

  • 1 dåse kondenseret mælk (397 g.)

  • Påskeæg eller andet chokolade 

  • Flagesalt


Fremgangsmåde

Find to skåle frem. I den ene skål kommer Gold chokoladen, i den anden skål den hvide. Fordel dåsen med kondenseret mælk ligeligt i de to skåle, og kom 40 gram smør i hver skål. 
Varm det ved middel varme på et vandbad under omrøring indtil chokoladen er smeltet.
Når chokoladen er smeltet, sæt en timer på 5 minutter og rør jævntligt.
Når tiden er gået vendes påskeæggene i. De to fudge hældes skiftevis i en form med bagepapir i - jeg brugte en rugbrødsform. 
Tryk massen lidt ned. Og swirl lidt rundt med en spisepind, stegetermometer eller kødnål eller hvad du har ved hånden. 
Pynt fudgen, som du har lyst. Jeg pyntede her med marcipanæg, fordi det var påsketid.

Hot tip! Når du skal have skåret dine dragé-chokoladeæg, så prøv ikke at skære, men pres med knivens blad i stedet. Så undgår du ulykker. 
Afkøl helt i min. 2 timer, og skær i små hapsere.

Tips og opbevaring

〰️ Fudgen er go i en lufttæt beholder på køl i 14 dage i hvert fald.
〰️ Gold chokoladen kan erstattet med mælkechokolade.
〰️ Pynt med præcis den chokolade du ønsker. Eller måske en lille spiselig blomst, for et mere sommerligt look.
〰️ Prøv at tilsætte lidt krydderi til den ene af chokolade-blandingerne, fx kanel, kardemomme eller chili.

〰️ Fudgen kan fryses 🤍

Forrige
Forrige

Cream Eggs Brownie-cookies

Næste
Næste

Græskarcookies