Squashkage med pistacie og cream cheese frosting

Denne opskrift passer til 10-12 per

Saftig squash, aromatiske pistacienødder, varme fra fantastiske krydderier og så en fløjlsblød creme med et pift af citron. It’s a match!

Ofte synes jeg, at opskriften på bradepandekager er alt for store. Her er min version af en skøn en af slagsen, som skal bages i en form, der måler ca. 21x21 cm.

Pistacie og squashkage med cream cheese frosting

Forberedelse: 20 minutter

Tilberedningstid: 45 minutter

I alt: 65 minutter


Ingredienser

Denne opskrift passer til ca. 10-12 personer


Pistacie og squashkagen

  • 240 g. revet, drænet squash

  • 125 g. smør, smeltet og kølet

  • 2 æg M/L

  • 100 g. sukker

  • 120 g brun farin 

  • 1,5 dl. mælk

  • 200 g. GF mel, jeg brugte her halv havre og halv rød Finax 

  • 100 g. pistaciemel - usaltede pistacienødder blendet til mel.

  • 20 g. vaniljesukker 

  • 10 g. Xhantan Gum

  • 8 g. bagepulver

  • 4 g. natron 

  • 5 g. salt

  • Krydderier: jeg brugte en halv teske kanel, en halv teske allehånde og halvanden teske kardemomme.

Frosting

  • 150 g. smør, stuetemperatur

  • 120 g. flormelis 

  • Skal fra en citron + saft fra en halv

  • 200 g. flødeost


Fremgangsmåde

Pistacie og squash kagen

Kom bagepapir i formen. Krøl det, så er det nemmere. Og forvarm ovnen til 170 grader varmluft. 
Skyl og riv squashene. Og dræn dem med et rent klæde. Vægten angivet (240g.) er i revet, drænet tilstand.
Smelt smørret. 
Kom vaniljesukker, sukker, brun farin og æg i en skål og pisk det lyst og luftigt.
Bland de tørre ingredienser og fold dem i dejen. Skiftevis med mælk og smør. 
Tilsæt squash. 
Fordel dejen i formen og bag i ca. 40-45 min.
Lad kagen køle helt af på en rist før du kommer din frosting på.

Cream cheese frosting

Pisk det stuetemperede smør, flormelis og citron til det er lyst - det tager 5-10 min. Tilsæt flødeost og pisk kortvarigt til en homogen masse.
Pynt din afkølede kage med din lækre creme, og drys eventuelt med lidt hakkede pistacienødder.

Tips og opbevaring

〰 Kagen holder sig god på køl i 1-2 dage med frosting, og 4-5 dage uden frosting.

〰 Kagen kan sagtens fryses, dog uden frosting.

〰 Hvis du er i tvivl om, om hele kagen bliver spist, server da frostingen i en fin skål ved siden af, så kagen kan holde sig længere.

〰 I en snæver vending kan du udskifte pistaciemel med mandelmel, som giver samme fugt, men naturligvis ikke helt samme smag.

Forrige
Forrige

Rabarbertærte

Næste
Næste

Fransk citrontærte